Børnenes Univers

 

Sjove og aktive oplevelser - for hele familien

På Springeren elsker vi børn, og vi sætter en ære i at tilbyde et hav af lege og aktiviteter, der gør det til en både sjov og lærerig oplevelse for børnene - såvel som for resten af familien - at besøge os i Aalborg Vestby. Vi har oplevelser for alle aldre og oplevelser nok til 3 besøg.

Længere nede på siden kan du læse mere om vores aktiviteter for hele familien og se en lille video om Springeren - Maritimt Oplevelsescenter.
 

Tag madkurven med

Når det er tid til spisepause, kan du og din familie sidde sammen og nyde den medbragte madkurv enten indendørs i udstillingen eller på det udendørs picnicområde, hvor vores gasgrill også altid står klar til fri afbenyttelse om sommeren. 


Plads til alle generationer på Springeren

Er der en baby i familien, kan du varme flasker og babymad i vores mikroovn. Barnevogn eller klapvogn kan uden problemer komme med rundt både indenfor og udenfor. Ja, selv hunden er meget velkommen, bare den er i snor. Og er der brug for det, er det muligt at låne en rollator (kan desværre ikke forhåndsreserveres).


Aktiviteter for børn hele året rundt

Hvis du vil finde ud af, om du er en ægte søulk eller måske mere bare en ussel landkrabbe, så er det på Springeren Maritimt Oplevelsescenter i Aalborg det sker.

Test dig selv med vores udfordrende aktiviteter:

 

Piratspillet

Piratspillet er en interaktiv quiz, hvor du både skal på jagt efter svarene indenfor i udstillingen og på vores store udendørsareal. Du får udleveret en keyhanger med en chip i butikken, og så er det ellers bare i gang med quizzen. Du får mulighed for at skrive dit navn, hvis du kommer i top 10, og spilleren med ugens højeste score bliver Ugens Pirat og får sit navn på forsiden af vores hjemmeside. 
 

Sejlsimulator

I vores helt egen sejlsimulator kan man forsøge sig som skipper. Du kan prøve den alle dage lige så meget du har lyst. Teknologien er den samme som bruges på flere af de blå uddannelsesinstitutioner. Kan du komme helskindet gennem Limfjorden? 

En vaskeægte ubåd
Hvis du er en rigtig sej søulk, kan du gå på opdagelse indeni vores vaskeægte ubåd Springeren eller gå ombord på motortorpedobåden Søbjørnen og lege kaptajn for en dag. Eller hvad med at lege kanonér med de store kanoner ude på vores store græsplæne?
 
 

Computerspil

Spillet "Farligt Farvand" er placeret ved siden af dykkertankene. Det er et actionfyldt huskespil, hvor du skal nedskyde fjendtlige skibe med torpedoer. Hvilke skibe, der er fjendtlige, kan man se på deres flag og navn.
 

Lego- og tegnehjørne

I den sidste del af udstillingen er der borde med tuscher, farvekridt og tegnepapir. Her finder du også et legeområde med masser af Lego, hvor børnene kan hygge sig mens mor og far kigger på de 600 modelskibe i vores samling. 
 

Mooncars og legeplads

Udenfor kan du virkelig få gang i benene og drøne rundt i vores mooncars. Vi har også en klatrelegeplads med sandkasse, gynge og en lille rutchebane. 

Hvis du vil prøve at føle dig som en miniput, kan du tage et spil på en af vores to KÆMPE kryds-og-bolle baner, eller føle dig som en kæmpe når du går mellem husene i Aalborg Miniby. 

Aktiviteter for børn på Springeren i Aalborg   
 

Høns

Kom helt tæt på de tamme høns: Hanen Buller og de hvide høns Britta, Bodil og Birthe. I gamle dage havde man faktisk høns ombord på de lange skibssejladser.  

Aktiviteter for børn på Springeren i Aalborg

 

Taljeblokke

Både børn og voksne kan også hygge sig med at løfte om kap ved taljeblokkene. Fysikkens love er i spil, og du kan se hvilken forskel taljerne gør. Er du stærkere end din mor og far? 
 

Midlertidige aktiviteter

Universitariums Vindsimulator er kommet herud for at overvintre. Med vindsimulatoren kan du prøve på egen krop, hvordan forskellige vindstyrker føles. Du kan f.eks. teste, om du kan stå fast i en orkan. 

Test om du kan stå fast i en orkan på Springeren i Aalborg

 

Oplevelser 360 dage om året

På Springeren byder vi på aktive og lærerige oplevelser for børn hele året rundt. Se vores åbningstider.


Børnefødselsdag

Husk at du også kan holde din børnefødselsdag hos os. Se de forskellige fødselsdagsfester vi tilbyder, eller ring til os og få en snak om mulighederne. 
 
 
Nyheder
13/01/17
Aalborg Pirates vs Frederikshavn White Hawks
29/08/16
Som noget nyt tilbyder vi nu flere forskellige pakkeløsninger!