Fartøjshallen

 
/planlaeg-dit-besoeg/360-virtuel-turHelikopteren - som er en fransk ALOUETTE III fremstillet af Aerospatiale - blev brugt af Søværnets Flyvetjeneste der i dag hedder Søværnets Helikoptertjeneste. Da ALOUETTEN var aktiv havde den en besætning på 1-2 mand og den havde plads til 5 passagerer eller 2 bårer. Denne helikoptertype blev senere afløst af den engelske LYNX helikopter suppleret med den engelske Merlin-type.
 
Helikopterne blev i sin tid et nødvendigt supplement i Søværnet efter en større skibskatastrofe med forliset af HANS HEDTOFT og efter fiskerigrænserne blev udvidet.
Det blev nemmere at overvåge meget større områder med helikopteren, og den kunne dirigere inspektionsskibet til områder, når der var behov for det.

I dag bliver helikopterne brugt om bord i Søværnets Inspektionsskibe ved Færøerne og Grønland, men vil i fremtiden også blive komme ombord i de nye kommandostøtteskibe af ABSALON klassen og patruljeskibe. Helikopterne sættes i luften under fiskeriinspektion, søredningstjeneste, transportopgaver og almindelige farvandsovervågning.
 

Vi har fire fartøjer fra kongeskibet DANNEBROG!

I Fartøjshallen finder du bl.a. DANNEBROGs første motorbåd, en redningsbåd, en hvalbåd og ikke mindst ”Prinsessejollen”. Sidstnævnte var en gave til daværende prinsesse Margrethe (nu Dronning Margrethe) og hendes søstre, prinsesserne Benedikte og Anne Marie. Jollen var ombord i kongeskibet og blev, når skibet lå til ankers eller i havn, sat i vandet at prinsesserne selv kunne prøve sejlerlivet.
 

Se en af skoleskibet DANMARKs motorbåde fra 2. Verdenskrigen!

Da Danmark i 1940 blev besat af tyskerne, lå skoleskibet i amerikansk havn. Den amerikanske Coast Guard fik lov til at bruge skoleskibet til at uddanne mere end 5000 kadetter under 2. Verdenskrigen. Dengang kom motorbåden ombord, indtil skoleskibet DANMARK i 1997 blev udskiftet med en ny motorbåd.
 

Se og lær mere om én-mands-torpedoer!

I udstillingen kan du også finde den daværende tysk bemandede torpedo af typen MARDER. Den havde to bære- og styretorpedo på 53 cm, én foroven og én nedenunder. Fartøjet blev styret af kun 1 mand, der sad i cockpittet under en glaskuppel. Føreren havde under angreb kun få muligheder for at redde sig selv. Fartøjet havde en ringe fart (ca. 3 knob), kort aktionsradius (ca. 30 sømil) og kunne ikke dykke. Denne torpedotype havde dog ikke særlig meget succes under 2. Verdenskrigen.

Læs mere om fartøjshallen her
 
Nyheder
13/01/17
Aalborg Pirates vs Frederikshavn White Hawks
29/08/16
Som noget nyt tilbyder vi nu flere forskellige pakkeløsninger!