Information om Aalborg Havn

Temaet for udstillingen i den 2. hal er AALBORG HAVN og dens udvikling, herunder uddybningen ved Hals Barre. Ved indgangen til hallen er anbragt en fotomontage, der skildrer den mangeårige sejlads med passagerfærger mellem Aalborg og København. Ruten eksisterede i mange år, og fra 1928 til dens ophør i 1970 var der daglig forbindelse ad søvejen til landets hovedstad. I 1970 måtte Det Forenede Dampskibs Selskab, DFDS, opgive ruten, fordi det ikke kunne konkurrere med den hurtigere lufttrafik, og automobilfærgerne fra Mols til Sjælland. En model af rutens mangeårige flagskib JENS BANG indgår i udstillingen. På dette sted er en arbejdende farveradar også anbragt. Man kan på radarskærmen overvåge det nærmeste område af Limfjorden.

På væggene i den første halvdel af hallen har vi lavet en fotomontage, som illustrerer udviklingen i Aalborg Havn fra den sene middelalder til vore dage. Aalborg Havn kunne i 1976 fejre sit 500 års jubilæum, idet havnen i 1476 fik kongeligt privilegium. Men allerede før var Aalborg en vigtig havn, idet den var overfartssted for trafikken på den østlige gren af Den Jyske Hærvej, som skulle til eller fra Vendsyssel, ligesom rejser fra Jylland til Norge og Island begyndte i Aalborg.

Fra 1500-tallet udviklede Aalborg sig til en vigtig handelsby, hvorfra der fandt en livlig eksport sted. Der blev eksporteret sild til mange østeuropæiske handelspladser, og der udviklede sig en stor trafik til Norge med korn. Udbygningen af havnen fra den oprindelige havn i byens to åer, Vesterå og Østerå skete gradvis på begge sider af fjorden, og der var indtil de første år efter 2. verdenskrig en særdeles stærk trafik på strækningen øst for Limfjordsbroen til bl.a. kulimportører, Aalborg Værft og Cementfabrikken Rørdal. Limfjordsbroen blev bygget i 1933. Senere udvidedes havnen mod øst, således at dens tyngdepunkt i dag ligger i Østhavnen og Grønlandshavnen, mens den ældre havnefront efterhånden præges af bolig- og kontorbyggeri.

I hallen er indrettet et skibsmæglerkontor, som det må antages, at have set ud i mellemkrigsårene. Det er udstyret med ældre kontormaskiner, skrivepult, telexmaskine og gamle telefoner. Kontoret er udsmykket med malerier og billeder med relation til Aalborg Havn og skibene, der anløb denne. På skrivepulten ligger en kassejournal og en journal over de skibsanløb, der blev serviceret af et aalborgensisk mæglerfirma i en ganske lang periode. I journalen kan man få et billede af skibstrafikken på Aalborg Havn over en længere årrække.
Ved siden af mæglerkontoret står en montre med en samling af små modelskibe fremstillet i karton og sytråd. Modellerne er i høj grad præget af nøjagtighed og omfatter dels et udsnit af den danske handelsflåde og dels et antal orlogsskibe.
I udstillingen illustreres, dels gennem en fotomontage og dels ved udstilling af nogle af de primitive hjælpemidler, der dengang var til rådighed, hvorledes havnearbejdet blev udført før moderne laste- og lossemetoder blev indført.

Havnens udvikling har selvsagt været præget af Hals Barre ved Limfjordens østlige indsejling, idet den medfører nogle begrænsninger af skibstrafikken på Limfjorden. Det har, for at muliggøre trafik med større skibe og af hensyn til værftsindustrien, været nødvendigt at foretage uddybninger af sejlrenden over Hals Barre. Den første uddybning fandt sted allerede i 1870´erne, og der er siden da fjernet enorme mængder sand fra barren. Den fjernede mængde sand over en 20-årig periode illustreres i en montre, hvor den sættes i relation til en kendt størrelse som Aalborgtårnet. Tidligere blev det optagne sand dumpet i det nordlige Kattegat, hvorefter det i løbet af relativt kort tid på ny endte på Hals Barre. Senere blev man klogere. Nu anvendes størsteparten i byggeindustrien. Det vanskelige sejlløb over barren og ind i Limfjorden må naturligvis afmærkes. På endevæggen i hallen er en illustration heraf, ligesom der er opstillet modeller af nogle af de faste fyr, der markerer sejlløbet.

I forbindelse med uddybning af Hals Barre, har man opfisket en kanonkugle, der stammer fra et af de to batterier, der under ”Kanonbådskrigen” mod England i 1807-14, blev anlagt på Hals Skanse og ved Egense. Krigen begyndte med belejringen og bombardementet af København og resulterede i flådens udlevering til England. Søkrigen måtte herefter føres med rokanonbåde, nogle mindre brigger og ikke mindst privat udrustede kaperskibe. Med licens fra Kongen søgte disse at erobre skibe fra de engelske konvojer, der gik gennem Kattegat mod Østersøen. Sådan kaperdrift blev i stor stil drevet af aalborgensiske købmænd og redere. Englænderne beskyttede naturligvis deres konvojer med orlogsfartøjer, der oftest var overlegne i forhold til kapere og kanonbåde. For at beskytte kaperfartøjer og kanonbåde mod de engelske orlogsskibe, opstillede man mange steder på kysterne kanonbatterier såsom batterierne ved Hals og Egense.