Information om Ubåden Springeren

Centrets største attraktion er måske ubåden SPRINGEREN, der med skrognummer S329 indgik i den danske flåde fra den 22. oktober 1964 indtil den udgik af flådens tal den 31. marts 1990 efter sin sidste kommandostrygning den 30. juni 1989. SPRINGEREN er den sidste ubåd, der både er konstrueret og bygget på det nu nedlagte Orlogsværft på Holmen. Den tilhørte DELFINEN-klassen, hvoraf der oprindeligt blev bygget 3 enheder i perioden 1956-1961. I 1959 blev der indgået en dansk-amerikansk aftale om et fælles 5-årigt skibbygningsprogram, der omfattede i alt 23 skibe til erstatning for enheder, der stod overfor udfasning. Det gav mulighed for bygning af endnu en enhed af DELFINEN-klassen. Resultatet blev SPRINGEREN, der blev kølstrakt 3. januar 1961, søsat 26. april 1963, og hejste kommando den 22. oktober 1964.

DELFINEN-klassen var konventionelle kystubåde, der var konstrueret til at operere i danske farvande og i Østersøen. De har dog også deltaget i NATO øvelser i Atlanterhavet. Bådenes deplacement er 575 tons i overfladen og 646 tons i neddykket stand. Længden er 53,9 m, bredden 4,7 m og dybgangen 4,2 m. Periskopdybde er 11 m. Maximal dykkedybde var i fred 100 m, medens man under krigsforhold kunne dykke noget dybere. Årsagen til restriktioner på dykkedybde i fredstid er, at dykning på større dybder tærer på båden. Bådenes kollapsdybde var anslået til 250 m. Bådenes maskineri var dieselelektrisk, således at dens 2 B&W-dieselmotorer under overfladesejlads virkede som generatorer for elektromotorerne, medens disse under neddykket sejlads fik kraft fra bådens batterier, der vejede godt 100 tons og blev taget ud, før SPRINGEREN blev taget på land på centret.

Farten var både i ned- og uddykket stand ca. 16 knob og båden har to skruer. En installeret snorkel, der opereres på samme måde som periskoperne, muliggør sejlads med dieselmotorerne, når båden ikke dykker under periskopdybde.
DELFINEN-klassen er de første danske ubåde, der ikke er forsynet med en kanon på dækket, ligesom de er de første danske ubåde, der er bygget som egentlige ubåde, d.v.s. både som er konstrueret til hovedsageligt at operere i neddykket stand. De ubåde, der anvendtes under 1. og 2. verdenskrig, var beregnet til at operere i overfladen (ofte om natten), og dykkede så vidt muligt kun for at unddrage sig modangreb.

SPRINGEREN er bevæbnet med 4 stævntorpedorør og forsynet med 4 ekstra torpedoer. Under verdenskrigene måtte chefen for en ubåd sigte med båden, når der skulle skydes torpedoer. Det var en vanskelig operation, hvor der skulle tages hensyn til bl.a. målets og torpedoens fart, ligesom det var nødvendigt for ubåden at affyre sine torpedoer på forholdsvis kort afstand. SPRINGEREN er som den første danske ubåd udstyret med et TCI ildledelsesanlæg og trådstyrede torpedoer. Ved hjælp af trådstyringen kan torpedoerne dirigeres og ændre kurs undervejs. Det betyder, at man i modsætning til tidligere, hvor man for at opnå en vis sandsynlighed for en enkelt træffer var nødt til skyde torpedoerne i salver, kan nøjes med en enkelt torpedo ad gangen, ligesom man på grund af torpedoernes store rækkevidde er i stand til at skyde på meget længere afstand.

Besætningen var på i alt 33 mand – 8 officerer, 25 sergenter og menige.
For at give gæsterne et indtryk af livet og forholdene ombord i en operativ ubåd, er alle de tekniske installationer i SPRINGEREN bevaret, med undtagelse af de 224 batterier. Illusionen af at befinde sig i en operativ ubåd støttes af et lydbånd, der gengiver den støj og kommunikation, der var i båden. Hvert kvarter lyder dykkealarmen, lyset slukkes og den røde natbelysning tændes.

Man kommer ind i ubådens torpedorum, der samtidig fungerede som sove- og opholdsbanje for besætningen. Det har været nødvendigt at fjerne de fleste køjer, borde og bænke for at skabe plads for publikum. For at vurdere, hvor lidt plads der var i rummet, skal man forestille sig i alt 13 køjer, samt borde og bænke til 26 mand (to mand delte én køje, idet halvdelen af besætningen var på vagt). I dette rum kan man også se bådens anlæg til nødforsyning med ilt, som skulle bruges, hvis det ved forlis blev nødvendig at fylde båden med vand med henblik på udslusning.
Gennem en vandtæt dør kommer man ind i en gang, hvor officersmessen med plads til 8 officerer ligger i bagbords side. I styrbords side er der toiletter og kabys.

Fra gangen er der endvidere adgang til sonar- og radarrum samt radiostation. I gangen er også mandskabets kufferter anbragt. En orlogsgast i DELFINEN klassens ubåde levede i bogstaveligste forstand ”i en kuffert”. Ved indgangen til kommandorummet ses luftrensningsanlægget, TCI-anlægget og radarmasten. I selve kommandorummet er der 2 periskoper, et navigations- og et kampperiskop. Herudover er der et plottebord og plads til to rorgængere. Dybderorgængeren sid-der agter i bagbords side, medens siderorgængeren er anbragt forrest i bagbords side. Gennem endnu en vandtæt dør kommer man ud i maskinrummet til diesel- og elektromotorer samt manøvreplads. Herfra går man ud af ubåden i styrbords side.

Under besøget får man et godt indtryk af hverdagen ombord. De barske og snævre forhold, som besætningen måtte leve under – ofte i ugevis, krævede en stærk psyke og gode tilpasningsevner, hvis man skulle være egnet til ubådstjeneste. Det var også nødvendigt, at besætningen var fuldt fortrolig med de mange installationer. Uddannelsen af ubådsofficer og – chefer var meget langvarig.

Det er ikke uden grund, at SPRINGEREN er blevet centrets store attraktion. Springeren – Maritimt Oplevelsescenter har med denne båd bevaret et godt eksempel på dansk skibsbygnings know-how.
I forsvarsforliget fra 2005 blev det valgt at nedlægge ubådsvåbenet og Springeren var en af de sidste ubåde i drift.