Børnefødselsdag i Aalborg

 

Hold fødselsdag på Springeren

Tag alle vennerne med til byens bedste børnefødselsdag - en sjov og lærerig dag på Springeren - Maritimt Oplevelsescenter i Aalborg Vestby.
 
Vi elsker børn på Springeren, og vi elsker at give børnene den allerbedste fødselsdag. Der er ikke noget bedre, end at se drenge og piger i alle aldre spæne rundt og have det sjovt her hos os, hvor de har masser af plads at boltre sig på, både inde og ude.

 

Vores fødselsdagsfester

I kan vælge imellem 3 typer fødselsdage, alt efter hvor meget I selv ønsker at stå for og hvor meget I ønsker, vi står for.

Ligegyldigt hvilken pakke du bestemmer dig for, er du velkommen til selv at medbringe slik, drikkevarer mv.

Der kommer 2 voksne gratis ind pr. fødselsdag.
Er der flere end 2 børn, der holder fødselsdag? Så koster det 50,- pr. ekstra barn udover de 2 børn.

 

Matros-pakken*

Styrmand-pakken

Kaptajn-pakken

  • Gave til fødselaren
  • 2 x entré voksen pr. fødselsdag 
  • Entré
  • Et festligt pyntet bord
  • Smurte teboller
  • 1/2 liter sodavand
  • Kagemand m/flødeskum & slik
  • Gave til fødselaren
  • 2 x entré voksen pr. fødselsdag
  • Entré
  • Et festligt pyntet bord
  • 1/2 pizza
  • 1/2 liter sodavand
  • Kagemand m/flødeskum & slik
  • Gave til fødselaren
  • 2 x entré voksen pr. fødselsdag
  • Entré
50 kr. pr. barn  110 kr. pr. barn 125 kr. pr. barn

* Vi stiller lokaler til rådighed, og så sørger I selv for mad, drikkevarer, service og borddækning mv. Vi kan også sagtens sætte ekstra borde op, hvor børnene kan tegne eller lege med lego.

Vi holder fødselsdagsfest for såvel små som store grupper af børn. Det vil sige, at vi ikke har noget krav om minimum antal deltagende børn, for at du kan fejre din fødselsdag på Springeren.

Hvis du har specielle ønsker til børnefødselsdagen, finder vi også ud af det. Hos os kan det meste lade sig gøre, så kontakt os for at høre om mulighederne for andre løsninger eller ændringer til ovenstående.

 

Aktiviteter for børnene

Børnene har et hav af sjove lege og oplevelser at vælge imellem, så fødselsdagsfesten bliver aktiv og lærerig: 
 

Bliv Aalborgs stærkeste pirat

På Springeren kan du teste, om du er en ægte sørøver eller måske mere bare en landkrabbe. I vores elektroniske piratspil får børnene udleveret en chip, så de kan konkurrere mod hinanden.

Piratspillet er en interaktiv quiz, hvor det gælder om at svare rigtigt på flest af piratens spørgsmål og dermed blive dagens stærkeste pirat. Børnene kan enten dyste mod hinanden individuelt eller i hold.

 

Skattejagt

I er meget velkommne til at benytte Jer af vores skattejagt, hvor børnene skal finde den farlige og onde sørøver Rødskægs gemte skat - hvis de altså tør.

Det eneste I selv skal sørge for er en "skat" til at putte i skattekisten, f.eks. slikposer. Skattekisten kan I låne af os, og I placerer den selv et sted på vores store område - lige der hvor I synes det er bedst.

I skal så læse historien højt for børnene, så de kan finde vej til skattekisten, men først skal alle børnene have et piratnavn ved hjælp af piratnavnsgeneratoren.

 

Kaptajn for en dag

Børnene kan lege kaptajn for en dag, når de går på opdagelse indeni den 53 meter lange ubåd Springeren eller stiger ombord på motortorpedobåden Søbjørnen.

De ligger begge på vores store udendørsområde, hvor der også er mange andre oplevelser, f.eks. legeplads, høns og Minibyen Aalborg.

 

Sejlsimulator

Springeren har en sejlsimulator, hvor man som skipper skal holde tungen lige i munden for at komme sikkert igennem Limfjorden. Simulatoren er bygget på samme teknologi, som bruges på flere af de blå uddannelsesinstitutioner.
 

Computerspillet Farligt Farvand

Det er et spil, hvor du skal skyde fjendtlige fartøjer ned med torpedoer - men pas på du ikke rammer de fartøjer, der gerne må passere!

I spillet er der to sværhedsgrader at vælge imellem, men ligegyldigt hvilken en du vælger, kræver det en god hukommelse og en god portion fingersnilde for at kunne gennemføre.

Se også Børnenes Univers.
 

Indbydelse

Indbydelsen til fødselsdagsfest på Springeren kan du hente gratis her

I vores butik kan du også købe disse helt unikke piratindbydelser
lavet på gamle søkort til kun 5 kr. pr. stk.

Børnefødselsdag på Springeren i Aalborg
 

Kontakt

Lyder børnefødselsdag med skattejagt, piratspil og ubåd som noget for dig? Så kontakt os allerede i dag på tlf. 98117803, via mail: info@springeren-maritimt.dk eller besøg os i butikken.
 
Vi glæder os til at give dig Aalborgs bedste fødselsdagsfest på Springeren!
        
 
Nyheder
01/12/18
Kom til julemarked og find en masse spændende varer
15/11/17
Vi har fået flere spændende varianter af A.H. Riises gode rom - bl.a. X.O. Reserve Christmas Rum, Caramel Cream Liqueur og Royal Danish Navy Rum.